FJ: “Kys min hånd“
FJ: ”Nu skal de også kysse min sko, så er alt perfekt”
J: ”Det her går ikke længere frøken; Der kunne komme nogen og se os”
FJ: ”Hvad skulle det gøre”


FJ: ”Nå, hun kan jo få en anden;  ikke sandt Kristin?”

Jeg drømmer...

Hvem har skylden for det som er sket! Min far, min mor, mig selv! Mig selv?

Jeg har ikke noget selv? Jeg har ikke en tanke, som jeg ikke har fået fra min far, ikke en passion som jeg ikke har fået fra min mor...